IVF / ICSI av Speciallæge, dr.med. Svend Maigaard

Hvem kan behandles ?
Maigaard Fertilitetsklinik tilbyder ægtransplantation (IVF-behandling) til alle, der ønsker denne behandling. Dog må vi ifølge lovgivningen ikke behandle kvinder, der er fyldt 46 år.

Det er ikke nødvendigt med henvisning fra egen læge eller med forudgående undersøgelse. Er I blevet undersøgt, vil vi gerne have oplysningerne om resultatet af disse undersøgelser.

Ved den indledende samtale vurderer vi, om der i jeres tilfælde er behov for særlige undersøgelser før behandlingsstart. Er der ved tidligere undersøgelser konstateret "vand-æggeledere" ved vi, at chancen for at opnå graviditet er noget formindsket, hvis sådanne "vand-æggeledere" ikke fjernes eller "afbrydes" ved en operation.

Før behandlingsstart opfordrer vi til, at kvinden får undersøgt, om hun har forekomst af Chlamydia (mikroorganisme) i skeden. Er dette tilfældet, skal I begge have en kortvarig antibiotikabehandling.

Er kvinden usikker på, om hun har haft røde hunde, bør det ved en blodprøve sikres, at hun har dannet antistoffer mod røde hunde. Ved manglende antistoffer mod røde hunde skal kvinden vaccineres, og der skal gå 3 måneder efter vaccinationen, inden behandlingen starter. Under-søgelserne for Chlamydia og røde hunde foretages af egen læge.

De hyppigste årsager til ægtransplantation (IVF) eller mikroinsemination (ICSI-behandling) er:
Kvinden har beskadigede eller manglende æggeledere.
Uforklarlig barnløshed (begge tilsyneladende "raske").
Nedsat sædkvalitet.
Mislykket insemination med mandens sæd.
Mislykket insemination med donorsæd.
Kvinden har endometriose.
Manden er tidligere steriliseret.
Manden har af ukendte årsager ingen sædceller i ejakulatet.

Hvordan kommer vi i gang ?
I ringer til klinikken og aftaler tid for en indledende uforpligtende samtale, eller I skriver til os med oplysninger om, hvilke undersøgelser og tidligere behandlinger, I har været igennem. Vi finder i fællesskab frem til, hvilken behandling, der er mest velegnet for jer.

Hvad er IVF ?
IVF betyder In Vitro Fertilisation - og er en betegnelse for en teknik, hvor man befrugter ægget udenfor kvindens krop i en glasskål (vitro). Den danske betegnelse er ægtransplantation eller rea-gensglasbehandling. Efter befrugtningen føres ægget med et tyndt plastrør gennem livmoderhalsen til selve livmoderen. Sætter ægget sig fast i livmoderslimhinden, udvikler det sig som ved en helt naturlig befrugtning.

Behandlingen består af flere faser:
En indledende hormonbehandling der sikrer, at æggestokkene modner flere æg end det ene, der modnes i en normal cyklus.

Vi følger ægmodningen med ultralydskanning for at bestemme det rette tidspunkt for ægudtagningen.

Egudtagningen foretages ambulant. Under ultralydvejledning føres en tynd kanyle gennem skedevæggen til æggestokkene, hvor æggene suges ud af ægblærerne.

Manden afleverer en sædprøve, der oprenses i laboratoriet. Eg og sædceller føres sammen i en lille skål.

Efter 2 døgn konstateres, hvilke æg der er befrugtede. De mest velegnede 2 (3) befrugtede æg føres op i livmoderen.

14 dage senere konstaterer vi, om der er indtrådt graviditet.

De enkelte faser bliver beskrevet mere detaljeret senere.

Hvor stor er chancen for at behandlingen lykkes ?
For at IVF-behandlingen resulterer i en graviditet, skal nedennævnte trin i behandlingen lykkes:

Hormonbehandlingen skal medføre, at flere ægblærer (follikler) udvikler sig.
Der skal udhentes et passende antal modne æg.
Eggene skal befrugtes og begynde at dele sig til flere celler.
Eggene skal sætte sig fast i livmoderslimhinden.

Dette betyder, at behandlingen eventuelt afbrydes undervejs, såfremt de enkelte trin ikke opfyldes.

Når vi frem til at oplægge 2 befrugtede æg i livmoderen, og det gør vi heldigvis i langt de fleste tilfælde, er chancen for positiv graviditetstest ca. 40%, og for at føde et levende barn ca. 30 % per forsøg.

Succesraten afhænger bl.a. af kvindens alder, idet æg-kvaliteten aftager med alderen. Specielt kvinder over 40-42 år har nedsat chance for at opnå graviditet og yderligere nedsat chance for at gennemføre graviditeten, idet specielt abortrisikoen stiger med alderen.

Er der risiko for kvinden ved behandlingen ?
Generelt er risikoen meget lille ved IVF-behandlingen. Hormonstimulationen kan give forbigående hedestigninger, brystspændinger, trykken i underlivet, oppustethed og kvalme. Der kan også forekomme humørsvingninger.

I sjældne tilfælde (under 1%) forekommer der overstimulationssyndrom, hvor æggestokkene reagerer uønsket kraftigt på behandlingen. Dette kan medføre forstyrrelse i væskebalancen og eventuelt hospitalsindlæggelse i nogle dage. Overfølsomhedsreaktion på hormonbehandlingen ses kun i meget sjældne tilfælde.

Risikoen for at kvinden senere udvikler kræft i æggestokkene har været diskuteret med baggrund i offentliggørelse af en amerikansk undersøgelse i 1992. Undersøgelsen viste sig at være behæftet med forskellige videnskabelige mangler. Nyere undersøgelser har ikke påvist kræftrisiko ved den hormonbehandling, der anvendes ved IVF behandling. Man kan dog ikke 100% udelukke en risiko.

Ved ægudtagningen kan der være en let smertereaktion og efterfølgende en mindre blødning. I meget sjældne tilfælde kan der indtræde underlivsinfektion efter ægudtagningen.

3-4% af de opnåede graviditeter resulterer i en graviditet uden for livmoderen. Dette vil i mange tilfælde nødvendiggøre en operation.

Er der risiko for barnet ved behandlingen ?
Der er født mere end 500.000 børn efter IVF-behandling (1997), og der er ikke påvist øget risiko for misdannelser eller kromosomfejl.

Er kvinden fyldt 35 år, bliver I tilbudt en moderkageprøve eller en fostervandsprøve. Er der fore-taget befrugtning af æggene med mikroinsemination (ICSI), tilbyder vi uanset kvindens alder en moderkageprøve eller en fostervandsprøve. Dette har baggrund i, at behandlingsformen er relativ ny, og en lille risiko for kromosomfejl kan derfor ikke kan udelukkes.

Psykiske belastninger
Gennemførelse af IVF-behandlingen kan være psykisk belastende for jer begge. I skal være opmærksomme på, at I kan reagere forskelligt. Dette forhold takles bedst ved, at I er godt informerede om behandlingsforløbet og bruger god tid til at diskutere jeres følelser under behand-lingen.

I skal være optimistiske, men også realistiske. Chancen for graviditet og fødsel er ikke større, end den nu engang er. Har I behov for at have kontakt til andre par i samme situation, kan I ringe til Foreningen for Ufrivilligt Barnløse, der kan kontaktes på tlf.: 39 27 29 29. Foreningen udgiver bladet "KIMEN". Løber I ind i problemer, I ikke kan overskue, har vi mulighed for at anbefale en psykolog, som vi samarbejder med.

Hvis behandlingen ikke lykkes
Skulle reagensglasbehandlingen ikke lykkes, er det nødvendigt at acceptere, at det ikke er muligt at blive biologiske forældre. Vi vejleder jer, så godt vi kan, i denne fase.

Er adoption en mulighed for jer, kan I henvende jer til et af de 3 godkendte adoptionscentre i Danmark:
Adoption Center, Dan Adopt og Terres des Hommes

Her får I informationsmateriale og nødvendige relevante oplysninger. Før adoption, skal I igennem en godkendelsesprocedure i jeres amt.

Praktiske procefurer Trin for Trin
Norske og svenske par skal være opmærksomme på, at de nævnte procedurer, bortset fra ægudtagning og tilbagelægning af befrugtede æg, foregår hos vore gynækologiske konsulenter i henholdsvis Norge og Sverige.

Første konsultation
Inden I beslutter jer for at starte behandlingen, er I velkomne til en indledende uforpligtende samtale, hvor vi vurderer jeres situation og gennemgår behandlingen.

Ønsker I at starte behandling, kontakter I Maigaard Fertelitetsklinik ved en menstruation, for at aftale tid til første konsultation, der vil være på 21. cyklusdag, altså 21 dage efter menstruationens start. Vi har ingen ventetid, og kan derfor begynde behandlingen, når I måtte ønske dette.

Ved første konsultation gennemgår en af vore sygeplejersker behandlingen, og I får udleveret den nødvendige medicin. Lægen foretager en kortvarig ultralydskanning af æggestokkene (via skeden) for at konstatere, om der er cyster ("vandsvulst"), der skal tages hensyn til i forbindelse med behandlingen.

I henhold til lovgivningen udleverer vi en Samtykkeerklæring, som I skal underskrive. Gifte par skal i den forbindelse medbringe en kopi af vielsesattesten. I skal desuden tage stilling til, om I ønsker egnede overskydende befrugtede æg nedfrosset og overveje, om I eventuelt vil donere æg til en anden kvinde.

Hormonbehandlingen
Medicinen består ved standardbehandling af en næsespray til nedregulering af hormonsystemet samt hormoninjektioner til stimulation af ægmodningen i æggestokkene.

Kvinden starter med næsesprayen (Synarela) på første konsultationsdag. Den daglige dosis er 1 pust i næsen 3 gange dagligt - 1 pust morgen, 1 pust middag og 1 pust aften.

Næsesprayen bevirker en nedregulering af kvindens eget hormonsystem, således der kortvarigt indtræder en slags overgangsalder-tilstand. Dette kan være forbundet med lette gener som hedeture og træthed, eventuelt. hovedpine. Formålet med nedreguleringen er at bringe æggestokkene i "tomgang", så den efterfølgende hormonstimulation bliver mere effektiv og styrbar. Næsesprays-perioden varer minimum 14 dage. I næsesprays-perioden indtræder menstruationen på cirka det sædvanlige tidspunkt. Blødningen varer eventuelt lidt længere end normalt, eller komme et par dage senere. Udebliver menstruationen mere end 4-5 dage efter forventet tidspunkt, kontaktes klinikken.

Det er vigtigt, at hormoninjektionerne ikke startes før tidligst 3 dage efter menstruationens start. På det aftalte tidspunkt starter injektionerne med hormonpræparatet (Gonal F eller Puregon), der stimulerer væksten af ægblærer i æggestokkene. Medicinen gives som indsprøjtning med en tynd kanyle lige under huden på maven. Det er meget nemt selv at gøre, og sygeplejersken instruerer jer grundigt på første konsultationsdag. I kan låne en video, der viser proceduren. Der gives en ind-sprøjtning dagligt i 8 dage. Den daglige dosis, der blandt andet afhænger af kvindens alder, er aftalt på forhånd. Sprøjter og kanyler udleveres af klinikken sammen med medicinen.

Hormonbehandlingen har meget få bivirkninger, men da æggestokkene stimuleres og danner mere hormon end sædvanligt, kan kvinden opleve brystspænding, varmefornemmelse og træthed.

Behandlingen med næsespray fortsætter i perioden med hormonindsprøjtningerne. Der pustes (hvis ikke andet er aftalt) i denne periode kun 2 gange dagligt - 1 pust morgen og 1 pust aften.

2. KONTROLDAG (9. hormoninjektionsdag)
På anden kontroldag skanner vi æggestokkene for at se, om ægudviklingen er tilfredsstillende. Vi kan se antallet og størrelsen af voksende ægblærer. Antallet er meget individuelt, men der vil gennemsnitligt være 3-5 i hver æggestok. Det er størrelsen (diameteren) af ægblærerne, der er afgørende for, hvornår æggene skal udhentes. De største ægblærer skal være 17-18 mm, før æggene er så modne, at vi kan planlægge tidspunktet for ægudtagningen.

Det er ægblærerne, vi måler. Selve ægget er kun 0,1 mm og kan ikke ses på ultralydbilledet. Oftest er ægblærerne på 2. kontroldag lidt for små. Vi aftaler eventuelt yderligere hormonindsprøjtning, og tid til ny ultralydskanning. I nogle tilfælde er ægblærerne allerede store nok på 2. kontroldag, men det tidligste tidspunkt for ægudtagning er to dage efter anden kontroldag.

Egløsende indsrøjtning
Den dag, hvor vi vurderer, at ægblærerne er modne, planlægger vi tidspunktet for ægudtagningen. Afhængig af ægblærernes størrelse, foregår udtagningen 2 eller 3 dage senere.

37 timer før ( i visse tilfælde 34 timer før) ægudtagningen skal kvinden have en indsprøjtning med hormonet Profasi, der starter slutmodningen af æggene. Profasi skal tages på et aftalt tidspunkt samme aften eller aftenen efter den dag, hvor vi ved skanningen konstaterer, at ægblærerne har den ønskede størrelse. I foretager selv Profasi-injektionen på samme måde som de øvrige hormonin-jektioner.

Det er vigtigt, at Profasi-injektionen tages indenfor 5-10 min i forhold til det aftalte tidspunkt.

Viser skanningen manglende eller utilstrækkelig udvikling af ægblærer, må behandlingen afbrydes. Vi diskuterer herefter muligheden for nyt behandlingsforsøg med ændret hormondosis.

Egudtagningen
På det aftalte tidspunkt, møder I på klinikken, og skal regne med at være der et par timer. Manden afleverer en sædprøve, og det er bedst, at sædprøven er så frisk som muligt. Prøven kan dog med-bringes fra hjemmet, hvis I har mindre end 1 times transporttid. Der bør ikke have været sædafgang inden for de sidste 2 dage.

Kvinden behøver ikke at være fastende, men morgenmåltiden bør være let, uden mælkeprodukter. Cirka 1 time før ægudtagningen, får kvinden nogle smertestillende tabletter (Panodil). Kvinden tømmer blæren og får lagt en lille plastikkanyle i en blodåre i hånden. Vi kan herigennem give beroligende og smertestillende medicin, hvis dette ønskes.

Kvinden bliver vasket med lidt vand i skeden, og der bliver herefter med en meget tynd kanyle lagt lokalbedøvelse i skedetoppen. Selve ægudtagningen sker gennem skeden ved at føre en kanyle gennem skedevæggen til æggestokkene, hvor de enkelte ægblærer tømmes for væske. Væsken bringes til laboratoriet, hvor vores laboranter straks i mikroskopet kan se, om der er et æg.

Nogle ægblærer kan være tomme, men ca. 80% af ægblærerne indeholder et æg. Antallet af indstik afhænger af antallet af ægblærer. Oftest kan flere ægblærer tømmes i eet indstik. Via en TV-skærm følger I med i ægudtagningen, og ved hjælp af et videokamera i laboratoriet, følger I behandlingen af æggene.

Egudtagningen tager cirka 10 min. Efter ægudtagningen bør kvinden hvile sig. I skal blive på klinikken, til vi har resultatet af sædpræpareringen.

Har kvinden fået beroligende og smertestillende medicin udover Panodil, må hun ikke føre bil resten af dagen. Vi anbefaler, at kvinden tager den med ro resten af dagen. Der kan være lidt blødning fra skeden de følgende timer, og en let smertereaktion i underlivet må forventes.

Egdyrkningen
De udhentede æg anbringes i en lille skål med dyrkningsmedie og placeres i en incubator (rugemaskine). Tre til fire timer efter udhentningen tilsætter vi ved almindelig IVF-behandling ca. 100.000 sædceller til dyrkningsvæsken..

Efter 48 timer kan vi se, om befrugtningen er gået planmæssigt, og hvor mange æg der er begyndt at dele sig. Vi kan ikke forudsige, hvor mange æg der deler sig, men normalt er det omkring 75%. Det forekommer, at ingen af æggene bliver befrugtet og tilbagelægning er derfor ikke aktuel.

Ved Mikroinsemination er proceduren anderledes (se senere).

Egoplegningen
Normalt lægger vi 2 embryoner (befrugtede og delte æg) tilbage i livmoderen. Dette gør vi ved hjælp af et lille plastrør, der indføres gennem livmoderhalsen. Der er intet ubehag forbundet med dette. Hos kvinder over 40 år vurderer vi, om der skal lægges 3 embryoner tilbage.

Eventuelle overskydende æg bliver destrueret. Er æggene egnede til nedfrysning, bliver I tilbudt dette.

Tiden efter egoplegningen
For at æggene bedre kan fæstne sig i livmoderslimhinden og udvikle sig normalt, får kvinden et hormontilskud (Progestan) fra dagen efter ægoplægningen. Progestan gives som stikpiller i skeden. Normalt er doseringen 1 stikpille 3 gange dagligt, og behandlingen fortsætter, indtil vi kender resul-tatet af graviditetsetsten fjorten dage senere, hvorefter vi anbefaler at stoppe med vagitorierne.

Ved ægoplægningen får kvinden en indsprøjtning med samme hormon. Vi anbefaler sygemelding i et par dage efter ægoplægningen, hvis kvindens arbejde er fysisk betonet.

Graviditetstesten kan tages her på klinikken, hvor vi afhængigt af resultatet, drøfter det videre forløb. I kan også få blodprøven taget hos egen læge, hvorefter han sender den hertil og vi analyserer den, eller selv foretage en urin test. Det er vigtigt, at prøven tages i alle tilfælde, også selv om der kommer menstruation, og I ikke regner med graviditet. Kvinden kan godt bløde og alligevel være normal gravid. Foretager vi ikke prøven her på klinikken, vil vi meget gerne, at I ringer resultatet til os.

Er graviditetstesten negativ kan en eventuelt ny behandling starte op på den følgende 21. cyklusdag, hvis I ønsker dette.

Mikroinsemintion (ICSI)
I enkelte tilfælde producerer manden så få sædceller, at befrugtning af æggene, som beskrevet ovenfor ved almindelig IVF-behandling, ikke kan forventes at finde sted. Der kan også være tilfælde, hvor æggene, på trods af tilsyneladende fin kvalitet af æg og sæd, ikke blev befrugtet ved tidligere almindelig IVF-behandling.

I disse situationer foretager vi mikroinsemination, hvor en enkelt sædcelle med et særligt udstyr føres direkte ind i ægget.

I fagsproget hedder denne procedure ICSI (Intra Cytoplasmatisk Sperm Injection). Denne teknik har været anvendt med stor succes gennem flere år, og der er i dag født flere tusinde børn efter behandlingen. Undersøgelser af disse børn har ikke vist højere forekomst af misdannelser eller kromosomfejl end normalt.

Behandlingsmetoden er stadig relativ ny, derfor anføres det i Vejledning fra Sundhedsstyrelsen at:

"Indtil der er sket en nøjagtigere fastlæggelse af misdannelsesrisiko og kromosomforandringer m.v., bør der gives tilbud om prænatal diagnostik (moderkageprøve eller fostervandsundersøgelse) samt ultralydskanning. En del par ønsker imidlertid ikke, efter omsider at have opnået graviditet, at løbe den hermed forbundne lille risiko for induceret abort."

Hvornår anvendes ICSI ?
Er sæden af så dårlig kvalitet, at vi ikke finder det sandsynligt, at der vil ske befrugtning af æggene ved almindelig IVF, anbefaler vi ICSI-behandling. Normalt ved vi fra tidligere sædundersøgelser, om mandens sædkvalitet er nedsat, og har i sådanne tilfælde aftalt, at vi befrugtet æggene ved ICSI-metoden.

Sædkvaliteten kan være svingende, og det forekommer, at sæden på ægudtagningsdagen har en kvalitet der medfører, at vi anbefaler befrugtning med ICSI-metoden. Vi vil altid diskutere dette med jer, og vi foretager ikke ICSI behandling mod jeres ønske eller uden jeres vidende.

Hvis ikke den almindelige IVF-behandling resulterer i befrugtede æg senest 48 timer efter tilsætningen af sædcellerne, er der desværre ikke mere at gøre i den pågældende behandling. Vi kan ikke forsøge at befrugte æggene med ICSI metoden på dette tidspunkt, fordi æggene kun har en kort periode, hvor de er modtagelige. En manglende befrugtning kan være tilfældig og betyder derfor ikke, at det vil gå på samme måde ved et nyt behandlingsforsøg.

Ved ICSI-behandling på grund af forringet sædkvalitet, er chancen for at opnå graviditet den samme som ved almindelig IVF-behandling.

Når vi anvender ICSI-metoden på grund af manglende befrugtning af alle æggene, er chancen for graviditet cirka halvt så stor, som ved almindelig IVF-behandling. Dette skyldes andre og ukendte årsager.

Manglende sedceller i ejakulatet
Mænd, der er steriliserede, har ingen sædceller i den sædvæske, der udtømmes ved sædafgang. Såfremt et forsøg på operativt at genskabe passagen i sædstrengen ikke er lykkedes, eller manden ikke ønsker en sådan operation, kan vi under lokalbedøvelse hente nogle få sædceller fra bitestiklen eller testiklen. ICSI-metoden gør det muligt at anvende disse sædceller til at befrugte æggene.

Teknikken med operativ udhentning af sædceller fra bitestiklen eller testiklen kan også anvendes hos mænd, der som følge af infektion i kønsdelene eller af andre ukendte årsager ikke producerer sædceller.

Frysning af eg
Siden 1983 har metoden med nedfrysning af befrugtede æg med henblik på tilbagelægning i livmoderen været anvendt med succes Der er født mange tusinde børn som resultat af denne behandling, og der er ikke påvist forøget risiko for abort, misdannelser eller kromosomfejl.

Lovgivningen medfører at:
De befrugtede nedfrosne æg bliver kun anvendt til behandling af jer. Der kan aldrig blive tale om at anvende æggene til andre patienter.

Befrugtede æg må højst være nedfrosset i 2 år, hvorefter æggene bliver destrueret. Eggene destrueres tillige i tilfælde af den ene parts død eller ved opløsning af parforholdet.

Før nedfrysning af æggene skal I give skriftligt samtykke til nedfrysning og opbevaring, samt erklære jer indforstået med de vilkår og betingelser der gælder.

Befrugtede æg må kun optøs og anvendes, såfremt I giver skriftligt samtykke hertil.

Er der i jeres tilfælde overskydende befrugtede æg, kan vi tilbyde nedfrysning, hvis æggene er velegnede. Det er dog kun i 25-30% af behandlingerne, der kan fryses æg.

Kun æg med regelmæssig deling kan tåle nedfrysning, og af de nedfrosne æg vil ca. 30% gå til grunde ved frysning/optøning.

Eggene optøs dagen før tilbagelægningen, men det er normalt først på selve tilbagelægningsdagen, vi kan vurdere æggenes egnethed. Chancen for at blive gravid med nedfrosne, optøede æg er cirka 25%. I vil derfor blive tilbudt tilbagelægning af op til 3 optøede befrugtede æg, men det er naturligvis jeres eget valg.

Hvordan ?
Såfremt I ønsker tilbagelægning af optøede befrugtede æg, foregår det i en naturlig cyklus uden hormonstimulation. Er der meget uregelmæssig eller helt manglende menstruation, bliver der tale om en let hormonbehandling, sædvanligvis med tabletter (Pergotime) .

Kvinden ringer ved en menstruations begyndelse og aftaler tid til en ultralydskanning på 11. cyklusdag. Her vurderer vi slimhindetykkelsen i livmoderen og sikrer, at der er en ægblære under udvikling. Kvinden registrerer selv ægløsningstidspunktet ved en daglig ægløsningstest (Clearplan). Den dag testen er positiv, tager kvinden en indsprøjtning med Profasi. Profasi-sprøjten udleveres her på klinikken. Samme dag aftaler I tid til ægoplægningen, der finder sted 4 dage senere.

Frysning af sed
Frysning af sæd kommer på tale, hvis manden har vanskeligt ved at levere sæd på ægudtag-ningsdagen, eller af andre årsager er forhindret i at møde den pågældende dag. Ved frysning og optøning af sæd, går en del sædceller til grunde.

Donation af eg
Kvinder, der ikke selv danner modne æg, har ofte et stort ønske om at få doneret ubefrugtede æg. Denne mulighed forudsætter at kvinder, der gennemgår IVF-behandling, er villige til at donere nogle af de udhentede æg. Det er naturligvis en vanskelig beslutning at træffe for et par, der ofte endnu ikke har opnået graviditet. I bør overveje denne mulighed. Efter dansk lovgivning er ægdonation tilladt, men kræver fuld anonymitet.

Donorsed
Anvendes donorsæd i forbindelse med IVF-behandlingen, stammer dette altid fra anonyme donorer. Vi køber sæden i sædbanken Cryos. Det fastlagte regelsæt sikrer, at donor er sygdomsfri. Forud for anvendelsen af donorsæden, tager vi en grundig samtale med jer om donorudvælgelse. I skal under-skrive en særlig erklæring.

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens retningslinier at:
"AIDS er en meget alvorlig smitsom sygdom, der ødelægger kroppens forsvar mod infektions-sygdomme og visse kræftsvulster. Sygdommen skyldes et virus, der kan forekomme i blandt andet sæd. Man har i videst mulig omfang sikret sig, at donorerne ikke har haft adfærd, der indebærer risiko for at være smittet med HIV. Herudover undersøges donorerne med blodprøver for HIV infektion før godkendelse. Sæden anvendes først, når den har været nedfrosset i mindst 6 måneder, og der på ny er udført blodprøve af donor for HIV infektion. Herved udelukkes, at donor i denne periode har udviklet antistoffer mod HIV. Til trods for disse sikkerhedsforanstaltninger kan en minimal risiko for overførsel af HIV ved insemination ikke udelukkes."

Kontrakt på tre behandlingsforsøg (Pakkeløsning)
På opfordring af Landsforeningen af Ufrivillig Barnløse, har flere fertilitetsklinikker indført en pakkeløsning, hvor der tegnes kontrakt for 3 behandlinger. Kontrakten kan tegnes af par, hvor kvinden ikke er fyldt 40 år ved behandlingsstart. Den indeholder op til 3 fuldendte behandlinger, hvor der tilbagelægges befrugtede æg i livmoderen.

Hvis der ved én af behandlingerne indtræder graviditet med efterfølgende fødsel af levende barn, gives ikke yderligere behandling. Eventuel afbrudt behandling kan betales særskilt med sædvanlig aflysningspris, så den aflyste behandling ikke medregnes i pakkeløsningen.

Nedfrysning af velegnede befrugtede æg er inkluderet i prisen. Såfremt I ønsker oplægning af optøede æg, kan dette betales særskilt (se prisliste) eller indgå i pakkeløsningen som "en halv" behandling. Det vil sige, at 2 tilbagelægninger af optøede æg tæller for 1 af de 3 behandlinger i kontrakten.

Kontrakten er vist nedenstående.

Lovgivning og vejledning om kunstig befrugtning
Fra juni 1997 er der lovgivet om kunstig befrugtning, ligesom der fra Sundhedsstyrelsen foreligger cirkulærer og vejledning om emnet.

Det fremgår af loven, at kunstig befrugtning kun må tilbydes kvinder, der er gift eller lever sammen med en mand i et ægteskabslignende forhold. Vi er derfor forpligtet til at indhente følgende infor-mationer:

Hos par der er gift, skal vi have en kopi af vielsesattesten.

Ved behandling af ugifte, skal vi indhente underskrift på, at parret lever sammen i et ægteskabslignende forhold.

Vejledning om moderskab og faderskab til par, der ønsker foretaget kunstig befrugtning

Moderskab:
Den kvinde, der føder barnet, anses for barnets mor, også selvom moderen har fået doneret ægget fra en anden kvinde.

Faderskab:
Ved kunstig befrugtning, hvor der anvendes sædceller fra ægtemanden eller fra den mand, som kvinden samlever med, vil de retlige virkninger i forbindelse med faderskab være som ved naturlig befrugtning:

Hvis parret er gift, anses ægtemanden som far.

Hvis parret er ugift, skal manden, før behandlingen indledes, i forbindelse med samtykke til behandlingen tillige skriftligt erklære, at han vil anerkende faderskabet til barnet.

Anvendelse af donorsæd:
Anvendes donorsæd til befrugtning af en gift kvinde, vil ægtemanden som udgangspunkt blive anset som faderen, jvf. Lov om børns retsstilling ß 2 og 3.

Ved kunstig befrugtning med donorsæd af en ugift kvinde, skal manden, der samlever med kvinden, før behandlingen indledes, i forbindelse med samtykke til behandlingen, skriftligt erklære, at han vil anerkende faderskabet til barnet.

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens retningslinier at:
"AIDS er en meget alvorlig smitsom sygdom, der ødelægger kroppens forsvar mod infektions-sygdomme og visse kræftsvulster. Sygdommen skyldes et virus, der kan forekomme i blandt andet sæd. Man har i videst mulig omfang sikret sig, at donorerne ikke har haft adfærd, der indebærer risiko for at være smittet med HIV. Herudover undersøges donorerne med blodprøver for HIV infektion før godkendelse. Sæden anvendes først, når den har været nedfrosset i mindst 6 måneder, og der på ny er udført blodprøve af donor for HIV infektion. Herved udelukkes, at donor i denne periode har udviklet antistoffer mod HIV. Til trods for disse sikkerhedsforanstaltninger kan en minimal risiko for overførsel af HIV ved insemination ikke udelukkes."
samt
"ved udvælgelse af sæddonorer er risiko for videregivelse af arvelige sygdomme, misdannelser m.v. søgt begrænset ved kun at anvende donorer, som har oplyst, at de ikke har kendskab til sådanne arverisici i deres slægt, og hvor der af en læge er udspurgt nærmere for at belyse dette. Trods disse forsigtighedsregler er en arverisiko ikke udelukket, men dog for gruppen af sæddonorer mindre end i et gennemsnit af danske mænd."

Retsvirkninger af faderskab og moderskab:
Barnets forældre har pligt til at forsørge barnet til det 18. År. Barnet har ret til at bære forældrenes navn, og vil have arveret efter forældrene.

Anonymitet:
Donation af såvel æg som sæd skal ske anonymt. Donors identitet må ikke oplyses for det modtagende par eller barnet, ligesom donor ikke må få oplysninger om det modtagende pars eller barnets identitet.

Medicin i forbindelse med IVF-behandlingen
Synarela næsespray
Virker på dannelsen af de overordnede kønshormoner i hjernen. Hæmmer hypofysens afgivelse af de hormoner der stimulerer og modner ægblærerne. Hæmmer også hormonet, der igangsætter ægløsningen. Effekten kan sidestilles med et kvinden kortvarig er i "overgangsalder".
Mest almindelige bivirkninger; lokalt - let irritation af næseslimhinden, forkølelsessymptomer umiddelbart efter indtagelsen deruover i varierende grad ; hovedpine, hedestigninger samt irritabilitet.
Pris: kr. 273,40

Suprefact
Analog præparat til Synarela med samme effekt. Anvendes undertiden som supplement til Synarela. Bivirkninger samme som synarela. Gives som injektion i låret eller maven.
Pris: kr. 80,85

Zoladex
Analog præparat til Synarela og Suprefact med samme effekt. Er et depotpræparat, der gives som enkelt injection med virkning over 4 uger.
Pris: kr. 461,30

Gonal F eller Puregon
Hypofysens ægblærestimulerende hormon. Stimulerer æggestokkene så der modnes mere end et æg per cyklus. Gives som injektion i maven eller låret.

Pris: Gonal F 75 ie./3 amp k r. 264,20
75 ie./10 amp k r. 858,50
Puregon 50 ie./ 3 amp kr . 203,90
50 ie./ 10 amp kr . 640,55
100 ie. /10 amp kr. 1274,30

Perlutex
Gestagenpræparet der gives for at fremprovokere en menstruation hvis denne udebliver i nedreguleringsfasen. Tages som tabletter.
Pris: 20 tabletter kr. 21,55

Profasi eller Pregnyl
Egløsnende hormon der gives, når æggene skønnes store nok til ægudtagning. Gives som injektion i maven eller i hoftemusklen.
Pris: Profasi 5000 ie./3 amp kr. 56,25
Pregnyl 5000 ie./3 amp kr. 50,60

Progestan vagitorier
Det "graviditetsbevarende" hormon Progesteron gives efter ægoplægningen for at understøtte slimhinden i livmoderen. Progesteron dannes naturligt i kroppen efter ægløsningen, men på grund af hormonnedreguleringen med Synarela, suppleres der efter ægoplægningen med Progestan i en 2-5 ugers periode.
Da præparatet endnu ikke er registreret i Danmark, ansøger vi om sygesikringstilskud i Sundhedsstyrelsen. Dette bliver altid efterkommet.
Når I har modtaget bevillingen fra Sundhedsstyrelsen går I på jeres lokale sygesikringskontor med bevillingen samt den betalte regning, og I vil få refunderet cirka 50% af udgiften til Progestanvagitorierne.
Pillerne bruges vaginalt 1 stikpille x 3 daglig.
Pris: 30 stikpiller kr. 239,75 ( kr.120,00 efter tilskud )

Stesolid
Beroligende middel i form af tabletter, der gives i forbindelse med ægudtagningen. Virkningen opleves som træthed og svimmelhed i mere eller mindre grad. Man må ikke køre bil, når man har taget stesolid.
(Betales af klinikken)

Petidin
Smertestillende middel der gives i forbindelse med ægudtagningen. Gives i en kanyle i hånden.
(Betales af klinikken)

Praktiske oplysninger
Al medicin vil blive udleveret her fra klinikken.

Afregningen sker via Trøjborg Apotek, Tordenskjoldsgade 30, 8200 Århus N. Telefon 86 16 73 77.
I vil i første omgang modtage en regning på den medicin I får udleveret på 21. dagen. Når behandlingen er afsluttet, vil vi opgøre mængden af eventuelt yderligere udleveret medicin og meddele dette til apoteket, som herefter vil sende en supplerende regning.

Sygesikringen Danmark yder tilskud til medicin, men ikke til selve IVF- behandlingen. Tilskuddet afhænger af i hvilken gruppe, man er registreret i Danmark. Der kan kun ydes tilskud på kvindens navn og personnummer.

Arbejdsgiveren har mulighed for at tegne en § 28 aftale, når den ansatte lider af en langvarig eller kronisk sygdom, der giver en forøget fraværsrisiko.
Ring på dit socialkontor og bed om brochuren " Syge- og barselsdagpenge" og blanket DP 201.